🧬 Biologi

Celler, taksonomi, genetik og biologiens historie.

Celletyper og organeller

De vigtigste bestanddele af en typisk dyre- og planteplante.

Cellekerne
Indeholder cellens DNA og styrer dens aktiviteter; omgivet af kernemembranen.
Mitokondrie
Cellens "kraftværk" – omdanner næringsstoffer til energi (ATP) via celleånding.
Ribosom
Opbygger proteiner ud fra instruktioner i mRNA.
Cellemembran
Den fedtholdige membran, der omgiver cellen og styrer, hvad der kommer ind og ud.
Cytoplasma
Den geléagtige væske inde i cellen, hvor organellerne befinder sig.
Kloroplast
Findes kun i planteceller – udfører fotosyntese og omdanner lys til kemisk energi.
Golgiapparat
Pakker og sender proteiner videre til deres bestemmelsessted i eller uden for cellen.
Endoplasmatisk retikulum
Netværk af membraner, der producerer og transporterer proteiner og lipider.

Taksonomi

Det biologiske klassifikationshierarki, fra bredest til mest specifikt, illustreret med mennesket som eksempel.

NiveauMenneskets klassifikation
DomæneEukaryota
RigeAnimalia (dyr)
RækkeChordata (chordater)
KlasseMammalia (pattedyr)
OrdenPrimates (primater)
FamilieHominidae (menneskeaber)
SlægtHomo
ArtHomo sapiens

Genetik – grundbegreber

DNA og RNA's byggesten samt centrale begreber inden for arvelighed.

DNA-baser
A
Adenin
Parrer med thymin (T)
T
Thymin
Parrer med adenin (A)
G
Guanin
Parrer med cytosin (C)
C
Cytosin
Parrer med guanin (G)
RNA-baser
A
Adenin
U
Uracil
Erstatter thymin i RNA
G
Guanin
C
Cytosin
Centrale begreber
Gen
Gen
Et stykke DNA, der koder for et protein eller en egenskab
Kromosom
Kromosom
En sammenpakket streng af DNA
Allel
Allel
En variant af et gen
Genotype
Genotype
En organismes genetiske sammensætning
Fænotype
Fænotype
De synlige egenskaber, genotypen giver anledning til
Mutation
Mutation
En ændring i DNA-sekvensen

Biologiens historie

Fra Aristoteles' klassifikation til moderne genteknologi.

300-tallet f.Kr.

Aristoteles' klassifikation

Aristoteles inddeler levende væsener i grupper efter deres egenskaber – et tidligt forsøg på biologisk systematik.

1735

Linnés systematik

Carl von Linné indfører det binomiale navnesystem (slægt + art), som stadig bruges til at navngive arter i dag.

1859

Darwins evolutionsteori

Charles Darwin udgiver "Arternes oprindelse" og beskriver naturlig selektion som drivkraften bag arternes udvikling.

1866

Mendels arvelighedslove

Gregor Mendel udleder arvelighedens grundregler ud fra forsøg med ærteplanter og lægger grunden til genetikken.

1953

DNA's struktur

James Watson og Francis Crick beskriver DNA's dobbelthelix-struktur, baseret på Rosalind Franklins røntgendiffraktionsbilleder.

2003

Det humane genomprojekt

Forskere kortlægger for første gang hele det menneskelige genom, hvilket åbner nye døre inden for medicin og genetik.

2012–i dag

CRISPR og moderne genteknologi

CRISPR-Cas9-teknologien gør det muligt præcist at redigere DNA og revolutionerer forskning, medicin og landbrug.

← Tilbage til Læring

En del af Læring på kumarathurai.eu.