⚛️ Fysik
SI-enheder, grundformler, naturkonstanter og fysikkens historie.
Fysiske størrelser og SI-enheder
De syv SI-grundenheder samt de mest brugte afledte enheder og præfikser i fysik.
| Størrelse | Symbol | SI-enhed | Tegn |
|---|---|---|---|
| Længde | l | meter | m |
| Masse | m | kilogram | kg |
| Tid | t | sekund | s |
| Elektrisk strømstyrke | I | ampere | A |
| Temperatur | T | kelvin | K |
| Stofmængde | n | mol | mol |
| Lysstyrke | Iₜ | candela | cd |
Afledte enheder
| Størrelse | Symbol | SI-enhed | Tegn |
|---|---|---|---|
| Kraft | F | newton | N |
| Energi / arbejde | E / W | joule | J |
| Effekt | P | watt | W |
| Tryk | p | pascal | Pa |
| Frekvens | f | hertz | Hz |
| Elektrisk ladning | Q | coulomb | C |
| Spænding | U | volt | V |
| Modstand | R | ohm | Ω |
| Magnetisk flux | Φ | weber | Wb |
SI-præfikser
| Præfiks | Symbol | Faktor |
|---|---|---|
| Tera | T | 10¹² |
| Giga | G | 10⁹ |
| Mega | M | 10⁶ |
| Kilo | k | 10³ |
| Centi | c | 10⁻² |
| Milli | m | 10⁻³ |
| Mikro | µ | 10⁻⁶ |
| Nano | n | 10⁻⁹ |
| Pico | p | 10⁻¹² |
Grundformler
De mest brugte formler inden for mekanik, elektricitet, bølgelære, gravitation og tryk.
Mekanik
| Navn | Formel |
|---|---|
| Hastighed | v = s / t |
| Acceleration | a = Δv / t |
| Newtons 2. lov | F = m · a |
| Impuls | p = m · v |
| Arbejde | W = F · s |
| Kinetisk energi | Eᶍ = ½ · m · v² |
| Potentiel energi | Eᶩ = m · g · h |
| Effekt | P = W / t |
Elektricitet
| Navn | Formel |
|---|---|
| Ohms lov | U = R · I |
| Elektrisk effekt | P = U · I |
| Elektrisk energi | W = P · t |
Bølger & lys
| Navn | Formel |
|---|---|
| Bølgehastighed | v = f · λ |
| Periode | T = 1 / f |
Gravitation & tryk
| Navn | Formel |
|---|---|
| Newtons gravitationslov | F = G · (m₁ · m₂) / r² |
| Tryk | p = F / A |
| Densitet | ρ = m / V |
Naturkonstanter
Nogle af de mest centrale fysiske konstanter.
| Konstant | Symbol | Værdi |
|---|---|---|
| Lysets hastighed i vakuum | c | 299 792 458 m/s |
| Gravitationskonstanten | G | 6,674 × 10⁻¹¹ N·m²/kg² |
| Plancks konstant | h | 6,626 × 10⁻³⁴ J·s |
| Elementarladning | e | 1,602 × 10⁻¹⁹ C |
| Avogadros konstant | Nᵤ | 6,022 × 10²³ mol⁻¹ |
| Boltzmanns konstant | k | 1,381 × 10⁻²³ J/K |
| Tyngdeacceleration (Jorden) | g | 9,82 m/s² |
Fysikkens historie
Et hurtigt overblik over fysikkens udvikling gennem godt 2000 år.
Aristoteles
Aristoteles beskriver bevægelse og de fire elementer og lægger grunden til naturfilosofien, selvom mange af hans idéer senere vises forkerte.
Galileo og den eksperimentelle metode
Galileo Galilei bruger systematiske eksperimenter og teleskopet til at understøtte den heliocentriske model og studere faldende legemer.
Newtons Principia
Isaac Newton udgiver "Principia Mathematica" med sine tre bevægelseslove og gravitationsloven, som bliver grundlaget for klassisk mekanik i over 200 år.
Elektromagnetismen
Faraday, Ampère og Maxwell viser, at elektricitet, magnetisme og lys hænger sammen, og samler det hele i Maxwells ligninger.
Kvantefysik og relativitet
Planck, Einstein, Bohr og Heisenberg omvælter fysikken med kvantemekanikken, mens Einsteins relativitetsteorier ændrer vores syn på rum, tid og tyngdekraft.
Kerne- og partikelfysik
Opdagelsen af atomkernens opbygning fører til kernefysik og senere Standardmodellen for elementarpartikler.
Moderne fysik
Opdagelser som Higgs-bosonen (2012) og gravitationsbølger (2015) bekræfter forudsigelser fra Standardmodellen og den generelle relativitetsteori.
En del af Læring på kumarathurai.eu.