← Tilbage til blog

🗨️ Den sokratiske metode i praksis: sådan diskuterer du med nogen, der tager fejl

Spørg i stedet for at modsige

Når nogen fremsætter en påstand, vi er uenige i, er det oplagt at gå direkte til modargumenterne. Det føles effektivt, men det ender ofte med, at begge parter graver sig længere ned i deres skyttegrave. Den sokratiske metode, som jeg også skrev om i Sokrates og Platon: to tilgange til visdom, peger på en anden vej. I stedet for at argumentere imod stiller man spørgsmål, der får den anden til selv at kigge nærmere på sit eget synspunkt. Her er tre enkle greb, du kan bruge i praksis.

1. Bed om en forklaring

Lad være med at modsige påstanden med det samme. Spørg i stedet, hvor den kommer fra. Det lyder banalt, men det virker: mange svage argumenter afslører sig selv, så snart de skal formuleres højt og i hele sætninger. Ofte opdager den anden undervejs, at begrundelsen er tyndere, end de troede. Et godt spørgsmål at starte med er:

"Hvad får dig til at mene det?"

2. Bed om beviser

Når påstanden er forklaret, kan du spørge til grundlaget for den. Det flytter byrden derhen, hvor den hører hjemme. Det er den, der fremsætter en påstand, som skal underbygge den, og du behøver ikke selv at bevise det modsatte. Din opgave er blot at spørge, roligt og uden at dømme. For eksempel:

"Hvilken dokumentation har du set, der understøtter det?"

3. Hold fast i ét punkt ad gangen

Når et argument begynder at vakle, er det menneskeligt at springe videre til det næste for at slippe for ubehaget. Hvis du følger med hver gang, bliver samtalen en jagt fra emne til emne, hvor intet bliver afklaret. Før i stedet venligt samtalen tilbage til udgangspunktet, så I gør det første spørgsmål færdigt, før I går videre:

"Vent, lad os blive færdige med det første punkt."

Klarhed frem for sejr

Den sokratiske metode handler ikke om at vinde en diskussion. Den handler om at skabe klarhed, både for den anden og for dig selv, for nogle gange er det dit eget synspunkt, der ikke holder. Når du spørger i stedet for at modsige, undgår du de defensive reaktioner, der så let opstår, og der bliver plads til, at I kan undersøge påstanden sammen. Det var præcis det, Sokrates gjorde på Athens torve, og det virker stadig.