Vi kan ikke "ikke kommunikere". Vi kommunikerer hele tiden. Nogle siger, at alt er kommunikation. Vi bruger e-mails, kropssproget og det talte sprog. Noget af kommunikationen foregår bevidst, vi tænker over hvad vi kommunikerer, mens andet ligger uden for bevidstheden, for eksempel vores kropssprog. Det tænker vi ikke over. Ofte får vi respons på hele vores kommunikation, ikke kun vores sprog.
Et bestemt tonefald medfører reaktionen: det er ikke det du siger, men måden du siger det på. Det er derfor væsentligt, hvis man vil gøre kommunikationen effektiv, at forstå: kommunikationen er resultatet af al din adfærd, og du er selv ansvarlig for om dit budskab når frem.
Påvirkning
Hvad er det, vi ønsker, når vi kommunikerer? Der er mange, der mener, vi i større eller mindre grad vil påvirke hinanden, når vi kommunikerer. Dybest set kommunikerer vi, fordi vi har noget på hjertet. Vi mener, det har en betydning, det vi kommunikerer. Når man tænker efter, ønsker vi at få andre mennesker til at opleve, som vi gerne vil have, de skal opleve det. Ofte er det en vekselvirkning, hvor vi gensidigt påvirker hinanden. Hvordan skaber vi så de bedste forudsætninger for, at vi kan kommunikere det, vi ønsker?
Lytter eller taler vi?
God kommunikation starter med at lytte. Mange af os tror, at kommunikation er at tale, og det gør vi. Vi giver gode råd, vi afbryder, dømmer, analyserer og argumenterer. Men god kommunikation indebærer omhyggeligt at lytte såvel som at tale.
Vi har to ører og kun en mund. Måske er lytteevnen den vigtigste færdighed. At lytte er en overset færdighed, og det at lytte til en person er en "aktiv" snarere end en "passiv" færdighed. Undersøgelser viser, at 85 procent af vores kommunikation ikke er verbal.
Hvordan gør man det?
Søren Kierkegaard skrev engang:
"At man, når det i sandhed skal lykkes en at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der."
Dette er et godt udgangspunkt for al kommunikation. Vi ved alle sammen, hvor vigtigt det er at møde den anden part i kommunikationen. Men hvad nu hvis det ikke lykkes at "finde ham, der hvor han er"? Vi er jo forskellige, og det er ikke altid muligt at komme på den "rette bølgelængde" med hvem som helst.
Søren Kierkegaard skriver også om dette:
"At man, selv om et menneske ikke vil gå med, hvorhen man stræber at føre ham, dog kan gøre ét for ham: 'Tvinge ham til at blive opmærksom.'"
Dette knap så kendte citat peger på opmærksomheden som væsentlig i kommunikationen. En metode til at øge opmærksomheden kan være måden, man stiller spørgsmål på. Spørgsmål skaber fokus og klarhed, når de stilles med empati og indføling. Med nysgerrighed og velvilje kan spørgsmål opklare misforståelser og udrede situationer, og på den måde være svaret på, hvordan man skaber en vellykket kommunikation.